Billig proteinpulver – Hvor og hvad skal du købe?

Skal du til at købe din første omgang proteinpulver (aka. muskelpulver)? Eller er du blot ved at løbe tør for proteinpulver (aka. fitness-støv)? Som jeg ser det, har du to valgmuligheder: Du kan trække sværdet op af stenen, hugge højre arm af Arnold Schwarzenegger og koge fond på hans biceps. Eller du kan købe proteinpulver (aka. ARMunition) hos en af de mange online proteinforhandlere. Vælger du mulighed nr. to, opstår der dog hurtigt et problem. Søger du efter pulver på nettet, går der ikke længe, før du mister overblikket. Tonsvis af webshops handler med billig proteinpulver (aka. biceps-kokain), men priserne er ganske forskellige, og derfor har vi sat os for at hjælpe dig.

“Kom nu til sagen, jeg har ikke hele dagen.”(thumbs up for rim i billedtekst)

Men inden vi hopper til priserne, vil jeg lige fortælle om et valg, der er blevet truffet i forbindelse med udformningen af denne artikel. Når man ser sig lidt omkring hos de mange pulverpushere på nettet, opdager man en ting eller to. Nogle webshops har f.eks. vanvittige kg-priser, men kun hvis du er villig til at fylde garagen med proteinpulver. Derfor har jeg valgt at dele listen op i 2: En liste til dig, der ønsker at købe et enkelt eller to kg, samt en liste til dig, der alligevel gumler dig i gennem 4, 6 eller 10 kg pulver.

Det skal desuden siges, at listen fokuserer på valleprotein (whey protein), da jeg har fundet, at det er dét, de fleste søger. Der kommer muligvis en liste med soja-, kasein- eller æggeproteinpulver senere. Men nu til sagen…

 

En mindre portion proteinpulver (1-2 kg)

Butik Tilbud Pris pr. kg
Proteinsalg.dk 2,25 kg proteinpulver for 319,- 141.8,- pr. kg
Bodystore.dk 1 kg proteinpulver for 149,- 149,- pr. kg
GetBig.dk 2 kg proteinpulver for 319,- 159.5,- pr. kg
Bodyman.dk 1 kg proteinpulver for 169,- 169,- pr. kg
Bodylab.dk 1 kg proteinpulver for 169,- 169,- pr. kg
WorkoutShop.dk 2 kg proteinpulver for 439,- 219.5,- pr. kg

Skal du købe en portion proteinpulver på 1-2 kg, ville jeg helt klart købe én af de ovenstående tilbud. Nogle er Whey-80, andre er Whey-100. Tryk på et link (åbner i en ny fane) og se nærmere på produkterne.

“YAARRRRRR! 1 kg pulver? Det spiser jeg til morgenmad!”

Har du derimod ikke noget imod at købe en lidt større portion, så er nedenstående formentlig noget for dig.

En stor portion proteinpulver (4-7 kg)

Butik Tilbud Pris pr. kg
GetBig.dk 5 kg proteinpulver for 649,- 129.8,- pr. kg
Bodystore.dk 4 kg proteinpulver (+ ekstra produkt, f.eks. kreatin) for 549,- 137.3,- pr. kg
Bodylab.dk 6 kg proteinpulver for 899,- 149.8,- pr. kg
Bodyman.dk 4 kg proteinpulver for 619,- 154.8,- pr. kg

Jeg håber, det har kunnet hjælpe dig til at træffe beslutningen om dit næste køb af billig proteinpulver. Du skal måske bruge lidt tid på at overveje de forskellige tilbud. Det billigste er ikke nødvendigvis det bedste for dig. Har du f.eks. brug for kreatin, kan tilbuddet fra Bodystore.dk måske være det bedste, men har du lyst til 4 forskellige smage (1 kg af hver, f.eks.), er Bodylab.dk måske stedet for dig.